Ordliste over brede sko, barfodssko og fodsundhed

Hvad betyder begreber som bred tåboks, zero drop, stack height og pronation egentlig? Og hvad er forskellen på en bred sko og en barfodssko?

Der findes mange begreber inden for sko og fodsundhed – og nogle gange bruger forskellige skoproducenter de samme ord på forskellige måder. I denne ordliste forklarer vi de mest almindelige begreber på en enkel og praktisk måde.

Hos Widetoes tager vi først og fremmest udgangspunkt i ét enkelt princip: foden og tæerne skal have tilstrækkelig plads i skoen. Derfor fokuserer vi på sko med en bred, fodformet tåboks.

Hvor tyk, tynd, fleksibel eller støddæmpende sålen bør være, er derimod ikke lige så entydigt. Nogle trives bedst i meget tynde barfodssko, mens andre har brug for eller foretrækker mere støddæmpning.

Vores grundlægger Lina Björkskog er fysioterapeut, og vores mål er at tage udgangspunkt i viden om fodens anatomi, tilgængelig forskning og – ikke mindst – hvad der faktisk føles behageligt for den person, der bruger skoen.

Her finder du derfor begreber fra både barfodssko, traditionelle sko, løbesko og fodsundhed.

Indhold

Sko og pasform: Tåboks · Bred tåboks · Fodformet tåboks · Brede sko · Barfodssko · Minimalistiske sko · Læst · Pasform · Fodvolumen · Høj vrist · Fodlængde · Fodbredde · Indvendige mål · Voksetillæg og ekstra plads · Skobredde

Sålen: Drop · Zero drop · Stack height · Støddæmpning · Tynd sål · Fleksibel sål · Ground feel / underlagsfølelse · Toe spring · Rocker-sål · Hælkappe · Svangstøtte

Foden: Forfod · Mellemfod · Fodbue · Hallux · Toe splay / tåspredning · Platfod · Høj svang · Hallux valgus · Hallux rigidus · Skrædderknyst · Hammertå · Plantar fascia · Plantar fasciitis · Hælspore · Metatarsalgi · Mortons neurom · Akillessene

Bevægelse og belastning: Pronation · Overpronation · Supination · Gangcyklus · Hælisæt · Mellemfodslanding · Forfodslanding · Proprioception · Fodstyrke · Overgang til barfodssko

Sko og pasform

Tåboks

Tåboksen er den forreste del af skoen, hvor tæerne befinder sig.

Tåboksens bredde og form afgør, hvor meget plads tæerne har. Mange traditionelle sko bliver smallere fortil, selv om foden ofte er bredest omkring forfoden og tæerne.

En mere rummelig tåboks giver tæerne mere plads og mindsker risikoen for, at de bliver presset sammen af skoen.

Bred tåboks

En bred tåboks betyder, at skoen har ekstra plads fortil til tæerne.

Det betyder ikke nødvendigvis, at hele skoen er bred. En sko kan sidde relativt tæt omkring hælen og mellemfoden og samtidig give god plads til tæerne.

Det er en vigtig forskel sammenlignet med mange traditionelle sko, der blot sælges som "Wide" eller ekstra brede.

Fodformet tåboks

En fodformet tåboks er udformet, så den i højere grad følger fodens naturlige form end den spidse eller tilspidsede form, man finder i mange traditionelle sko.

Typisk bliver skoen ikke markant smallere omkring storetåen eller lilletåen. I stedet får tæerne bedre plads til at ligge naturligt ved siden af hinanden.

En fodformet tåboks betyder ikke automatisk, at skoen er en barfodssko.

Brede sko

"Brede sko" kan betyde forskellige ting.

En traditionel skomodel kan for eksempel fremstilles på en bredere læst og sælges som "Wide" eller "Extra Wide". I sådanne tilfælde bliver hele skoen ofte bredere.

Hos Widetoes fokuserer vi først og fremmest på sko, der giver tilstrækkelig plads til forfoden og tæerne, uanset hvordan producenten betegner bredden.

Barfodssko

Barfodssko er sko, der er designet til at lade foden bevæge sig relativt frit, samtidig med at skoen beskytter foden mod underlaget.

De er typisk kendetegnet ved en bred, fodformet tåboks, en tynd og fleksibel sål, lav stack height og zero drop. Tanken er, at foden skal kunne bevæge sig og fungere mere som ved barfodsgang, selv om du har sko på. Hvis du kan gå lange strækninger barfodet uden at få smerter, kan barfodssko føles meget naturlige for dig.

Det betyder dog ikke automatisk, at barfodssko er det bedste valg for alle. Nogle elsker følelsen af en meget tynd sål, mens andre foretrækker mere støddæmpning.

For os er en bred tåboks derfor ikke det samme som en barfodssko. En bred og fodformet tåboks kan sagtens kombineres med en mere støddæmpende sål.

Minimalistiske sko

Minimalistiske sko er en bredere betegnelse for sko med mindre struktur, støtte og støddæmpning end traditionelle sko.

En minimalistisk sko kan ligge et sted mellem en klassisk barfodssko og en almindelig sko.

Der findes ingen helt entydig grænse for, hvornår en sko kan betegnes som minimalistisk.

Læst

Læsten er den tredimensionelle form, som en sko konstrueres omkring.

Den påvirker blandt andet skoens bredde, form, tåboks, hæl og samlede volumen.

To sko i præcis samme størrelse kan derfor passe helt forskelligt, hvis de er bygget på forskellige læster.

Pasform

Pasform handler om meget mere end skostørrelse.

Fodens længde, bredde, form, volumen og vristens højde påvirker alle, hvordan en sko sidder.

Derfor kan den samme sko passe perfekt til én person og dårligt til en anden, selv om de normalt bruger samme skostørrelse.

Fodvolumen

Fodvolumen beskriver, hvor meget plads foden optager i tre dimensioner.

To personer kan have præcis samme fodlængde og fodbredde, men stadig have brug for forskellige sko, fordi den ene har en højere eller mere voluminøs fod.

Et enkelt breddemål fortæller derfor ikke altid, om en sko vil passe.

Høj vrist

En person med høj vrist har ofte brug for mere plads over foden.

Høj vrist er ikke det samme som en høj svang. De to egenskaber kan forekomme samtidig, men behøver ikke at gøre det.

Fodlængde

Fodlængden måles fra hælen til spidsen af den længste tå.

Storetåen er ikke altid den længste tå, så mål hele fodens længde i stedet for kun afstanden frem til storetåen.

Det er også en god idé at måle begge fødder, da det er almindeligt, at de ikke er helt lige store.

Fodbredde

Fodbredden måles normalt på det bredeste sted på foden, ofte omkring forfoden.

Et enkelt breddemål fortæller dog ikke hele historien. Tæernes form, fodens volumen og skoens form påvirker også pasformen.

Indvendige mål

Indvendige mål beskriver pladsen inde i skoen.

Det kan både være skoens indvendige længde og bredde.

Skoens indvendige mål skal være større end selve foden, fordi foden har brug for lidt ekstra plads, når vi går, og fordi den ændrer form under belastning.

Voksetillæg og ekstra plads

Børn har brug for ekstra plads foran tæerne, både så foden kan bevæge sig, og så der er plads til vækst.

Voksne har også brug for lidt ekstra plads foran tæerne. Foden bliver længere og ændrer form, når den belastes.

Hvor meget ekstra plads der er passende, afhænger af skoen, anvendelsen og personen.

Skobredde: D, E, EE, 2E og 4E

Nogle skoproducenter bruger bogstaver og kombinationer af bogstaver og tal til at angive skoens bredde.

For eksempel bruges D, 2E og 4E ofte til at beskrive forskellige bredder på løbesko.

Problemet er, at systemerne ikke er fuldstændigt standardiserede mellem forskellige mærker. En "Wide" fra ét mærke kan derfor passe helt anderledes end en "Wide" fra et andet.

Sålen

Drop / hæl-til-tå-drop

Drop, også kaldet heel-to-toe drop, beskriver højdeforskellen mellem hælen og forfoden i skoen.

Hvis sålen for eksempel er 20 mm høj under hælen og 12 mm under forfoden, har skoen et drop på 8 mm.

Traditionelle løbesko har ofte et tydeligt drop, mens barfodssko normalt har 0 mm. Sko med høje hæle har et meget stort drop.

Zero drop

Zero drop betyder, at hælen og forfoden befinder sig i samme højde i skoen.

En sko kan være zero drop og samtidig have en tyk sål. Zero drop betyder altså ikke automatisk, at skoen har en tynd sål eller er en barfodssko.

Stack height / sålhøjde

Stack height beskriver, hvor meget materiale der er mellem foden og underlaget.

En sko med lav stack height har en tyndere sål. En sko med høj stack height har mere materiale under foden.

Det er vigtigt at skelne mellem stack height og drop. En sko kan for eksempel have en 30 mm tyk sål og stadig være zero drop.

Støddæmpning

Støddæmpning er materialer og konstruktioner, der dæmper og fordeler belastningen mellem foden og underlaget.

Forskellige mennesker foretrækker forskellige grader af støddæmpning. Underlaget og aktiviteten spiller også en vigtig rolle.

En bred og fodformet sko behøver derfor ikke have en tynd sål. For mange kan kombinationen af en bred tåboks og moderat støddæmpning være et rigtig godt valg.

Tynd sål

En tynd sål betyder, at der er relativt lidt materiale mellem foden og underlaget.

Det gør det lettere at mærke underlaget og er typisk for barfodssko. Jo tyndere og mere fleksibel sålen er, desto friere kan foden bevæge sig, og desto mere skal fodens muskler arbejde – på en måde, der i højere grad minder om at gå barfodet.

En tynd sål er dog ikke et krav for, at en sko kan have en god og rummelig tåboks.

Fleksibel sål

En fleksibel sål kan bøjes og vrides relativt let.

Det betyder, at skoen begrænser fodens bevægelser mindre.

Barfodssko er normalt meget fleksible, mens traditionelle sko kan være betydeligt stivere.

Ground feel / underlagsfølelse

Ground feel beskriver ganske enkelt hvor tydeligt du kan mærke underlaget gennem skoen.

En tynd og fleksibel sål giver normalt mere føling med underlaget. En tykkere og mere støddæmpende sål giver mindre.

Toe spring

Toe spring betyder, at den forreste del af skoen buer opad, så tæerne befinder sig højere end resten af forfoden, når skoen står på et plant underlag.

Mange traditionelle sko har en tydelig toe spring. Det kan gøre det lettere for skoen at rulle fremad gennem skridtet, men ved konstant brug kan det også holde tæerne i en løftet position og give dem mindre mulighed for at bevæge sig naturligt.

Barfodssko har normalt mindre toe spring, fordi sålen er tyndere og mere fleksibel.

Rocker-sål

En rocker-sål har en afrundet form, der hjælper skoen med at rulle fremad under skridtet.

Denne type sålgeometri bruges ofte i sko med tykkere og stivere såler.

På den måde er den næsten det modsatte af princippet bag en meget tynd og fleksibel barfodssko – men forskellige konstruktioner kan fungere godt for forskellige mennesker og forskellige anvendelser.

Hælkappe

Hælkappen er den del af skoen, der omslutter og stabiliserer hælen.

Den kan være alt fra meget stiv til meget blød og fleksibel.

Barfodssko har ofte en blød hælkappe, mens traditionelle sko typisk har mere struktur omkring hælen.

Svangstøtte

Svangstøtte betyder, at skoen eller indlægssålen har en forhøjet støtte under fodens svang.

Traditionelle sko og ortopædiske indlæg kan have tydelig svangstøtte. Barfodssko har normalt meget lidt eller ingen sådan støtte. Når foden belastes, sænkes svangen naturligt en smule og fjedrer derefter tilbage. Det hjælper foden med at optage og fordele belastning. En kraftig svangstøtte kan begrænse noget af denne naturlige bevægelse og betyde, at fodens egne strukturer skal arbejde mindre.

Hvor meget støtte en person har brug for eller foretrækker, varierer fra person til person.

Fodens anatomi og almindelige fodproblemer

Forfod

Forfoden er den forreste del af foden og omfatter blandt andet mellemfodsknoglerne og tæerne.

Det er ofte her, forskellen mellem en traditionelt formet sko og en sko med bred tåboks bliver mest tydelig.

Mellemfod

Mellemfoden er området mellem forfoden og hælen.

En person kan for eksempel have en bred forfod, men en smal mellemfod, hvilket påvirker, hvilke sko der passer godt.

Fodbue / svang

Fodens buer dannes af knogler, ledbånd og muskler, der tilsammen giver foden stabilitet, bevægelighed og evnen til at håndtere belastning. Foden har tre primære buer: den mediale og laterale længdebue samt den forreste tværbue.

Den mest synlige er normalt den mediale længdebue på indersiden af foden, som ofte omtales som svangen.

Højden på fodens buer varierer naturligt fra person til person.

Hallux

Hallux er den anatomiske betegnelse for storetåen.

Storetåen spiller en vigtig rolle, når vi går, især under afsættet i skridtet.

Toe splay / tåspredning

Toe splay beskriver, hvordan tæerne spreder sig fra hinanden.

En bred og fodformet tåboks giver tæerne mere plads til at sprede sig end en sko, der bliver markant smallere fortil.

Platfod

Platfod betyder, at fodens længdebue er lav eller sænkes meget under belastning.

Det er ikke automatisk et problem. Mange mennesker har lave fodbuer uden at opleve smerter eller andre gener.

I nogle tilfælde kan fodbuen blive mere tydelig og stabil, når fodens muskler bliver stærkere og bedre i stand til at støtte fodens struktur.

Høj svang

En høj svang betyder, at fodens længdebue er højere. En høj svang kan nogle gange være forbundet med øget stivhed i fodens muskler og strukturer, hvilket kan gøre foden mindre eftergivelig under belastning.

Ligesom platfod er en høj svang ikke nødvendigvis et problem i sig selv.

Hallux valgus

Hallux valgus betyder, at storetåen vinkler ind mod de øvrige tæer, samtidig med at storetåens grundled ændrer position.

Det kan give en tydelig knyst på indersiden af foden.

Sko med en smal eller spids tåboks kan lægge pres på området og føles ubehagelige. En rummelig tåboks kan derfor være særlig vigtig for personer med hallux valgus.

Hallux rigidus

Hallux rigidus betyder nedsat bevægelighed i storetåens grundled, ofte som følge af slidgigt.

Da storetåen normalt bøjes under afsættet i skridtet, kan stivhed i leddet give ubehag ved gang. For nogle kan en mere støddæmpende og/eller stivere sål føles mere behagelig, fordi den reducerer belastningen og bevægelsen i storetåens grundled.

Skrædderknyst / Tailor's bunion

En skrædderknyst, også kaldet en bunionette, er en knyst ved lilletåens grundled på ydersiden af foden.

Den minder på nogle måder om hallux valgus, men sidder på den modsatte side af foden.

En sko, der er for smal over forfoden, kan skabe ubehageligt tryk på området. En rummelig tåboks kan derfor være særlig vigtig for personer med en skrædderknyst.

Hammertå

Hammertå betyder, at en eller flere af de mindre tæer er bøjet i et eller flere led.

Det kan medføre, at tåen trykker mod skoens overdel eller sål.

En rummelig tåboks med tilstrækkelig bredde og højde kan reducere trykket på tæerne og i nogle tilfælde give dem bedre mulighed for at rette sig ud.

Plantar fascia

Plantar fascia er et stærkt bindevævsbånd, der løber under foden fra hælen og frem mod forfoden.

Det bidrager til at støtte fodens struktur og spiller en vigtig rolle, når vi går og løber.

Plantar fasciitis / plantar hælsmerte

Plantar fasciitis er en almindelig betegnelse for smerter omkring plantar fascias tilhæftning ved hælen.

Hælsmerter kan have flere forskellige årsager, og behandlingen bør tilpasses den enkelte.

Der findes derfor ikke én bestemt type sko, der kan siges at være den rigtige løsning for alle med hælsmerter.

I den akutte fase kan ekstra støddæmpning under hælen hjælpe med at reducere belastningen og lindre generne. På længere sigt kan gradvist opbygget styrketræning af fod og læg forbedre vævets evne til at tåle belastning. For nogle kan barfodssko være en måde gradvist at øge fodens eget arbejde på, men overgangen bør ske gradvist og tilpasses den enkelte.

Hælspore

En hælspore er en knogleudvækst på hælbenet, som kan ses på et røntgenbillede.

Hælspore og hælsmerter er ikke det samme. Man kan have en hælspore uden smerter og have hælsmerter uden en hælspore.

Metatarsalgi

Metatarsalgi er en samlebetegnelse for smerter i forfoden, typisk omkring hovederne på mellemfodsknoglerne.

Begrebet beskriver derfor i højere grad, hvor smerten sidder, end én bestemt diagnose.

Mortons neurom

Mortons neurom indebærer irritation og fortykkelse af vævet omkring en nerve i forfoden, oftest mellem tredje og fjerde tå.

Trange sko kan øge trykket over forfoden og forværre generne. Tilstrækkelig plads i forfoden kan derfor være særlig vigtig.

Akillessene

Akillessenen er den store sene, der forbinder lægmusklerne med hælbenet.

Belastningen på læggen og akillessenen påvirkes blandt andet af, hvordan vi går og løber, og af skoens konstruktion.

Hvis man gennem længere tid har brugt sko med et stort drop, kan lægmuskulaturen og akillessenen have tilpasset sig denne position. Et skift fra sko med højere drop til zero drop ændrer belastningen på disse strukturer og kan derfor kræve gradvis tilvænning.

Bevægelse og belastning

Pronation

Pronation er en naturlig bevægelse, hvor foden blandt andet ruller en smule indad, når den belastes.

Alle pronerer i en vis grad. Pronation er derfor ikke i sig selv en fejl, der skal korrigeres.

Overpronation

Overpronation bruges til at beskrive, når foden ruller mere indad end det, der betragtes som typisk. Begrebet bruges ofte inden for sko- og løbeverdenen, men sammenhængen mellem pronation, valg af sko og skader er mere kompleks, end man tidligere har antaget.

For nogle kan styrketræning af foden og underbenet forbedre stabilitet og kontrol. Når musklerne bliver stærkere, kan de støtte fodens buer bedre og bidrage til bedre kontrol af den indadgående bevægelse. Pronation er dog en naturlig del af skridtet og behøver ikke at blive korrigeret, hvis den ikke giver gener.

Supination

Supination er bevægelsen i den modsatte retning af pronation, hvor belastningen forskydes mere mod fodens yderside.

Styrke, bevægelighed og kontrol i fodens og underbenets muskler og led kan påvirke denne bevægelse. Ligesom pronation er supination en naturlig del af fodens bevægelse og er ikke nødvendigvis et problem i sig selv.

Gangcyklus

Gangcyklussen beskriver det, der sker fra det øjeblik, én fod rammer underlaget, til den samme fod rammer underlaget igen.

Under et normalt skridt lander foden, tager imod kropsvægten, kroppen bevæger sig frem over foden, og til sidst sætter foden af fra underlaget.

Hælisæt / Heel strike

Hælisæt betyder, at hælen er den første del af foden, der rammer underlaget.

Det er almindeligt ved gang og forekommer også hos mange løbere.

Mellemfodslanding / Midfoot strike

Ved mellemfodslanding lander foden relativt fladt, så mellemfoden og hælen belastes omtrent samtidig.

Begrebet bruges primært, når man taler om løbeteknik.

Forfodslanding / Forefoot strike

Ved forfodslanding rammer forfoden underlaget før hælen.

Det forekommer ved løb og er især almindeligt ved hurtigere løb og sprint.

Der findes ikke ét bestemt landingsmønster, der automatisk er bedst for alle løbere. Forfodslanding ses dog ofte hos løbere, der har stort fokus på deres løbeteknik.

Proprioception

Proprioception er kroppens evne til at registrere, hvor forskellige kropsdele befinder sig, og hvordan de bevæger sig, uden at vi behøver at se på dem.

Nervesystemet modtager løbende information fra blandt andet muskler, led og hud.

En tyndere sål gør, at du kan mærke mere af underlaget og måske bliver mere opmærksom på dine fødder og kontakten med jorden. Proprioception er dog et langt bredere biologisk system end blot kontakten mellem foden og underlaget.

Fodstyrke

Foden indeholder mange små muskler og arbejder desuden sammen med større muskler i underbenet.

Ligesom andre muskler i kroppen kan deres styrke og kapacitet ændre sig afhængigt af, hvordan de bruges og trænes.

Sko er én af mange faktorer, der påvirker, hvordan fødderne belastes.

Overgang til barfodssko

Hvis du gennem længere tid har brugt traditionelle sko med meget støddæmpning og et højere drop, kan overgangen til barfodssko være en forholdsvis stor ændring.

Muskler, sener og andet væv udsættes for en anden type belastning. Derfor er det fornuftigt at vænne sig gradvist til barfodssko i stedet for med det samme at skifte alle gå- og løbeture til meget tynde zero-drop-sko.

Hvor hurtigt overgangen kan ske, varierer fra person til person.

Bred tåboks eller barfodssko – hvad skal du vælge?

Dette er måske den vigtigste forskel i hele ordlisten:

En sko med en bred tåboks behøver ikke at være en barfodssko.

En barfodssko kombinerer typisk en bred, fodformet tåboks med en tynd sål, høj fleksibilitet og zero drop.

Men det er også muligt at fremstille en sko med en bred, fodformet tåboks, zero eller lavt drop og betydeligt mere støddæmpning.

For mange er tåboksen det vigtigste udgangspunkt. Tæerne skal have tilstrækkelig plads uden at blive presset sammen. Derefter kan man vælge sålens tykkelse, støddæmpning, fleksibilitet og drop ud fra, hvad der føles godt og fungerer for ens egen krop og aktivitet.

Nogle elsker følelsen af en ekstremt tynd barfodssko. Andre ønsker en bred tåboks, men betydeligt mere støddæmpning, når de går en hel dag på asfalt eller andre hårde underlag. Mange bruger forskellige typer sko i forskellige situationer.

Der behøver ikke at findes én bestemt type sko, som er "rigtig" for alle og i alle situationer.

Hos Widetoes finder du derfor både traditionelle barfodssko og mere støddæmpede sko med en bred, fodformet tåboks. Fælles for dem er, at foden – og især tæerne – skal have tilstrækkelig plads.